|
Koi - Nishikigoi
Nishikigoi
betyder ”blokadekarpe” og forkortes til koi, vi kalder dem for koikarper. I
virkeligheden er det lidt forkert at bruge den sidste del af ordet ”karpe”.
For i selve ordet ”blokadekarpe” er ordet ”karpe” allerede inkluderet. Dvs.
når vi siger koikarpe betyder det i fagsproget ”blokadekarper karper”. Hvis
vi skal tage det seriøst kommer vi til at stamme over ordet. Ingen vil kalde
en guldfisk for en ”guldfisk fisk”, men brugen af ordet koikarpe, er
efterhånden blevet så almindeligt accepteret som en korrekt udtale at ingen
hæfter sig ved det.
Den største risiko ved at holde koi'er er, at man bliver så bidt af det
at hele haven ender ofte som et stort bassin. Det kommer selvfølgelig også
an på ens evt. ægtefælle - haven er jo ofte ”desværre” fælles.
I de sidste par år er der sket en stor udvikling med det at holde koi.
Førhen var det kun Japan som var det førende opdrætsland hvad angår
kvalitetskoi. England, USA, Kina, Thailand, Korea og Israel kommer
efterhånden godt med. Selvom andre lande opdrætter koi er det kun koi der er
født og opdrættet i Japan som kan kaldes rigtige Nishikigoi.
I lang tid var den almindelige mening at en koi kunne blive 200 år fordi man
vurderede dens alder ud fra antallet af vækstringe ligesom alderen på et
træ. Det viste sig senere hen at sygdom og stress lagde nogle ekstra
vækstringe på koien. Så denne metode kunne ikke bruges længere, en alder på
50 år for en koi vil nok anses for at være ret høj efter enhver standard.
|
Den kan klare sig i mange forskellige vandtyper, lige fra den mudrede
naturdam til den ofte klinisk rene koi-dam.
Når du køber en koi skal du ikke tænke på, at farvetegningen ikke udvikles
nævneværdigt med stigende alder. Koikarpen må betragtes som færdigudviklet
mht. farver ved 7–10 cm's størrelse. Den er lang og smal med en farvetegning
som kan variere meget og bliver op til 90 cm i store havebassiner hvor der
er adgang til rigeligt foder.Der findes to slags koi-ejere, den ene er
ægte koi-entusiast og så er der dem som har både koi og andre fisk i
bassinet (almindelige koi-ejere - Denne gruppe hører jeg til). Når disse to
grupper diskuterer fisk og vedligeholdelse vil der være nogle
meningsforskelle som kan forvirre den ”almindelige havebassinejer”. Som
eksempel kan vi tage farverne på en koi, en koi-entusiast vil helst have at
mønsteret er detaljeret i en bestemt klassifikation, hvorimod den
almindelige koi-ejer synes farverne skal være flotte og prisen billig.
Koi-entusiasterne kræver et bunddræn og de almindelige koi-ejere kan sagtens
klare sig uden. Du vil hurtig bemærke at 5 koi- og havedamsejere kan have 5
forskellige meninger om samme problem. Men ens for alle er, at det er meget
vigtig med et godt overdimensioneret biofilter og en kraftig vand- og
luftpumpe. Alt andet er kun tro og meninger.
|
Har du valgt kun at have koi, bør bassinet have
en dybde på min.2 meter og en vandmængde på mindste 20.000 liter.
Biofiltersystemet skal have en volume på mindst 10% af bassinets størrelse,
vandet skal, mindst hver anden time og helst en gang i timen, løbe gennem
pumpen. I et koibassin bør alt vand være i konstant bevægelse, derfor er det
meget vigtigt hvordan bassinet er udformet. Der må ikke være nogle områder
hvor der er stillestående vand, for dette giver ”dårligt” vand som ikke er
iltet. I stillestående områder er der den ulempe, at snavs synker til bunds
og aldrig kommer over i filteret. Når der er cirkulation i vandet vil
snavset automatisk føres hen til bunddrænet som suger det gennem rørene over
til biofilteret.
Har du valgt at blive almindelig havedamsejer med et meget mindre bassin,
fra 1.500 liter og opefter, kan dette også lade sig gøre med et godt filter
og en kraftig vand- og luftpumpe. (dette er mit valg)
Størrelser og år
18 cm lang = ca. 1 år
40 cm lang = ca. 2 år
60 cm lang = ca. 4-5 år
80 cm lang = ca. 7-9 år
link til min brors Koi side:
http://www.greiersen.dk/koi-havebassin.html
|