
|
Vikingerne generelt

|
Vikingetiden.
Fra ca. 789 - 1066 var vikingerne frygtet overalt i Europa. Alle frygtede de
vilde hedniske besærkere fra nord. Hele Europa var i en konstant angst for,
at de en dag skulle se nogle vikingeskibe sejle mod netop deres kyst. Men i
dag er vikingerne en uddød folkeslægt, dog har de stadig en særlig plads i
danskernes nationale bevidsthed. Det var nemlig dengang, der var rigtige
danskere til. Vi kom, vi så og vi tog hvad der passede os. Sådan var de
rigtige danskere, og sådan kan vi godt lide at minde vores storhedstid, hvor
ingen fjende var for stor, og hvor ingen var i sikkerhed for de danske
vikinger.
Vi angreb og udplyndrede store lande, såsom England, Frankrig og
Italien. Vi blev herskere over England og grundlagde Normandiet. Intet kunne
stoppe os. Sådan husker vi vikingerne.
Men hvem var vikingerne egentligt? Jeg vil starte med at forklare,
hvad ordet viking betyder. Endelsen "-ing" er almindelig i oldnordisk og
betyder folkene fra... "Vik" betyder "fjord eller vig" på oldnordisk. Altså
kan viking betyde fjordmand, d.v.s. "folket fra fjordene".
|
Kendt
brutalitet?
De
mest kendte vikinger var vel, Svend Tveskæg, Harald Blåtand, Gorm den Gamle,
Erik den Røde, Leif den Lykkelige og sidst men ikke mindst Rollo.
Gorm den Gamle,
var den danske konge, med sæde i Jelling. Gorm var gift med Thyra og fik med
hende sønnen Harald Blåtand.
Gorm den Gamle blev sandsynlig begravet på Nordhøjen, men blev så flyttet
ind i kirken, hvor man i 1978 fandt skeletrester, sværd og smykker under
kirkegulvet.
Gorm blev beskrevet, som en fanatisk hedning. Det er for Gorm og Thyra, de
to Jellingesten blev rejst.
Harald Blåtand,
var konge fra ca. 940 - 985, han rejste, Jellingestenene over sin far og
mor. Han blev omvendt til Kristendommen i ca. 960. Han indsatte sin
fostersøn, Harald Gråfeld, som konge af Norge, men var også medskyldig i
mordet på ham i ca. 970, derefter var han i nogle år Norges overherre. Han
erobrede dele af Holsten. Han døde senere under sin søn Svend Tveskægs
oprør.
Svend Tveskæg,
var konge i Danmark fra ca. 985 - 1014, samt af Norge fra ca.1000 og af
England, fra ca. 1013. Han er søn af Harald Blåtand, og drev tyskerne ud af
Sydslesvig.
Svend Tveskæg, hjemsøgte i en årrække England, for at plyndre eller modtage
danegæld. Svend blev kendt, som en stor feltherre og skaber af Nordsø
imperiet, han blev far til Knud den Store.
Erik den Røde,
var grundlægger af og høvding for nordbobygderne på Grønland. Han blev
forvist fra Island pågrund af drab og kom i 985 til Grønland. Sammen med
Tjodhilde, hans hustru, fik han sønnen Leif den Lykkelige.
Leif den Lykkelige,
blev født på Island. Ifølge islandske kilder, var Leif den Lykkelige, den
første der kom til Nordamerika, som han kaldte Vinland.
|

Mandsdragt med bukser,
tunika og kappe lukket med ringspænde.

Kvindedragt med plisseret særk, selekjole og ovale spænder. |
Beklædning
Vi ved ikke
meget om vikingernes tøj, men vi ved dog at det normale, var at klædningdelene var af uld og hør. En del var importeret, og i sjældne
tilfælde kunne dragter eller dele af dragterne være i silke, som altid var
importeret. Desuden brugte man masser af forskelligt pelsværk, især til
knapper.
Tekstiler kunne desuden være pyntet med broderier, metaltådsarbejder
eller vævede bånd. Der kunne også i sjældne tilfælde være små sølv- eller
guldtråde. Tøjet kunne også være farvet. Vikingerne importerede bl.a.
valnøddeskaller, fordi de kan give tekstiler en brun farve. Vikingerne
kendte også til andre farvemidler.
Mandens tunika eller skjorte kunne være stram eller løs og bæres med
eller uden bælte. Man har fundet rester af tunikaen, lavet af fin uld eller
hør. Kappen var af kraftigere stof, firkantet, og samlet over højre skulder,
således at sværdarmen var fri. Kappen blev sat fast med et stort kraftigt
spænde eller med solide bånd. Til dragten kunne der være en hue eller et
pandebånd.
Kvinderne havde selekjole, som var en kjole af uld eller hør. Den
blev holdt oppe af to korte forstoppere og to længere bagstoppere, som
parvis blev samlet foran med to store ovale bronzespænder, som havde en nål
på bagsiden, således at de kunne fæstnes til kjolen. Mellem disse spænder
kunne der hænge en kæde med forskellige smykker i. Der kunne også være en
kæde, som hang ned fra spænderne. Der kunne hænge forskellige nyttige ting
som; en lille kniv, en saks eller måske en nøgle. Under selekjolen bar man
en lang særk. Desuden bar mange af datidens kvinder et sjal og en form for
hovedbeklædning.
|
| |
Vikingernes huse
Vikingernes
huse blev bygget af træ, ler, sten, græstørv m.v. Huse af sten kendes først
fra omkring år 1000. De tidligste huse havde nogle træstolper på ydersiden,
der støttede huset og holdt taget på plads, mens nyere huse ikke havde,
eller behøvede, disse bærende stolper.
Der var meget forskel på husets størrelse, men et normalt hus målte
ca. 5 x 12 meter. Taget var dækket af strå eller halm. |
| |
Hvorfor forsvandt vikingerne?
Men hvorfor uddøde denne
folkeslægt? Egentlig kan man ikke sige at de uddøde, nærmere at de ændrede
sig, i takt med at påvirkningen blev større. Bl.a. så blev deres krigeriske
religion erstattet af kristendommen, som var en langt fredligere religion.
Desuden blev deres indflydelse svækket pga. stærkere riger, som de
selv´havde været med til at skabe. |
|
|