Slægtsforskning  │  Vikingerne generelt  │


Vikingernes konger i krig

Slaget ved Svold

I Året 999 tørnede Skandinaviens tre Konger sammen i et gigantisk slag ved øen Svold.  Kampen blev blodig. Da sværdene endelig hvilede, var den norske Konge Olav Tryggvarson død, og hans land blev overtaget af Danmark og Sverige. Søslaget afgjorde magtbalancen i Skandinavien mange år frem og gav vikingerne fred til at plyndre i England. Svold: Svolder; ukendt sted, hvor Olav Tryggvasson år 999 ifølge islandske sagaer faldt i slag mod Svend Tveskæg, Olof Skötkonung og Eirik Jarl. Der fandtes en lokalitet ved navn Svold i Venden nær Rügen; det er dog overvejende sandsynligt, at slaget stod i Øresund; ifølge Adam af Bremen syd for Helsingborg.
 
Gennem hele vikingetiden kæmpede Kongerne i Skandinavien mod hinanden. Magtbalancen tippede snart til den ene, snart til den anden side.
I året 999 tørnede de tre landes Konger sammen i et gigantisk slag på havet ud for øen Svold. Kampen gjaldt magten i Skandinavien, og Kongerne benyttede sig af både svig og hemmelige alliancer.
Slaget var så dramatisk og betydningsfuldt, at beretningen om det levede videre blandt de overlevende. Navnene på krigerne blev omhyggeligt fortalt videre til de næste generationer, så heltene aldrig skulle glemmes. Og digterne forfattede kvad, der blev overleveret fra mund til øre, indtil historikerne begyndte at nedskrive beretningen.
Blandt historikerne var Snorre Sturlusson, som besad et indgående kendskab til nordisk historie. Han skrev fortællingen om slaget ved Svold ned til os - efterkommere.
Billede:Svolder, by Otto Sinding.jpg

Evig strid i Skandinavien
Historien begynder, da Olav Tryggvarson erobrede magten i Norge i 994. Den siddende hersker, Håkon Jarl, blev dræbt, men hans to sønner, Erik og Sven, nåede at flygte til hhv. Danmark og Sverige. Her blev de godt modtaget, for taberne i en magtkamp var altid velkommen ved nabokongens hof, hvor de kunne gå og vente på lejligheden til at erobre deres gamle rige tilbage.
I Danmark hed Kongen på dette tidspunkt Svend Tveskæg. Han var blevet Konge i 987 ved at gøre oprør mod sin far, Harald Blåtand, men tronrandet havde skabt splid i landet - ikke mindst i forhold til de skandinaver, der gik under navnet jomsvikinger.
Jomsvikingerne havde traditionelt støttet den danske konge, men de var også tæt forbundet med den polske fyrste
Boleslaw. Jomsvikingerne havde base ved øen Rygen i det nordlige Venden (i dag det nordøstlige Tyskland), og
de tog Svend Tveskæg til fange kort efter hans magtovertagelse. Svend måtte købe sig fri med sin egen vægt i guld
og skulle oveni gifte sig med en vendisk prinsesse som garanti for en stabil fred. Også Sverige var i bevægelse. Grænseområdet mellem Sverige og Norge gav konstant anledning til stridigheder, og i perioder opkrævede både den norske og den svenske konge skat af indbyggerne. Ved den dansk-svenske grænse herskede ligeledes uro. I begyndelsen af 990’erne angreb svenskerne Danmark med et vist held. Hvor stort det danske nederlag var – og hvilke konsekvenser det fik – ved ingen i dag. I følge den tyske historiker Adam af Bremen, der skrev om de nordiske lande i slutningen af 1000-tallet, var det en sviende lussing. Adam var velorienteret; han havde bl.a. den danske konge Svend Estridsen, et barnebarn af Svend Tveskæg, som kilde.

 


 

P.T. under indskrivning !

 
  © Copyright
  Hans Hansen 2006
  Sidst opdateret
  21-06-2020.