I Danmark var der en stor vikingekonge ved navn Gorm den gamle. Han var en hård og magtfuld hersker, der var frygtet af mange. Gorms far havde været en stor vikingekonge før ham, og han havde lært Gorm alt, hvad han vidste om at herske og kæmpe.
Gorm havde en stærk bygning med brede skuldre og et langt skæg, der nåede brystet. Hans hår var langt og flettet, og han havde et voldsomt blik i sine blå øjne. Han var kendt for at være en dygtig kriger og en klog leder, og mange vikinger fra nær og fjern kom for at sværge deres troskab til ham.
Da Gorm blev ældre, blev han mere og mere respekteret af sit folk. Han var en retfærdig og retfærdig konge, der altid satte sit folks behov først. Han førte sine mænd på mange vellykkede togter, og de bragte rigdomme og skatte tilbage, der fik deres rige til at blomstre.
Men Gorms regeringstid var ikke uden udfordringer. De nærliggende kongeriger forsøgte altid at invadere og erobre Danmark, og Gorm måtte konstant forsvare sit land og sit folk. Han var en hård forsvarer, og under hans ledelse forblev Danmark uerobret.
Gorm var også familiefar. Han havde en smuk kone ved navn Thyra, som var kendt for sit intelligente sind og venlige hjerte. De fik tre børn, to sønner og en datter. Gorm elskede sin familie højt og ville gøre alt for at beskytte dem.
En dag modtog Gorm en besked fra en magtfuld konge i et fjernt land. Kongen var imponeret over Gorms mod og styrke og inviterede ham til sit rige for at diskutere en mulig alliance. Gorm så dette som en mulighed for at styrke sit rige og beskytte sit folk, så han accepterede invitationen.
Gorm og hans mænd satte sejl mod det fremmede land, og efter en lang og farlig rejse ankom de til kongens palads. Kongen tog imod Gorm med åbne arme og behandlede ham med stor respekt. De talte i timevis, og da dagen var omme, havde de dannet en stærk alliance.
Da Gorm forberedte sig på at rejse, tilbød den fremmede konge ham en gave – et prægtigt sværd, der var gået i arv gennem generationer af konger. Sværdet siges at have magiske
kræfter, og det ville bringe sejr til den, der brugte det. Gorm tøvede med at acceptere et så kraftigt våben, men kongen insisterede og sagde, at Gorm var den eneste, der var værdig til at bære det.
Gorm vendte tilbage til Danmark, og hans folk blev forbløffet over sværdet og dets kræfter. Med sværdet ved sin side førte Gorm sine mænd til mange sejre, og hans rige blev endnu mere velstående.
Da Gorm blev ældre, gav han sværdet videre til sin ældste søn, og han fortsatte med at regere klogt og tappert. Han levede et langt og tilfredsstillende liv, og da han døde, sørgede hans folk over tabet af deres store konge. Men Gorms arv levede videre gennem hans børn og deres børn, og han ville altid blive husket som en af de største vikingekonger nogensinde – Gorm den gamle.
Om
Beskrivelse fra Wikipedia
Gorm den Gamle.
Født: Jelling
Børn: Harald Blåtand, Gunhild Kongemor, Knud Danaást, Toke Gormsen, Strut-Harald
Ægtefælle: Thyra Dannebod
Begravet: 959 e.Kr., Jelling Kirke, Jelling
Børnebørn: Svend Tveskæg, Harald Gråfeld, Thyra Haraldsdatter, MERE
Forældre: Hardeknud (Knud 1.)
Oldebørn: Knud den Store, Harald 2., Estrid Svendsdatter, MERE
Hans Hansen
Amatør forfatter. ( ͡° ͜ʖ ͡°)